ØItalienske Amarcord blev grundlagt i 1997 og markerede starten på et italiensk brygeventyr, der har varet i over 25 år. Øllene fra Amarcord bærer en stærk italiensk arv med ønsket om at skabe italiensk velsmag til et publikum, der rækker langt ud over støvlelandets grænser. Bryggeriet er kendt for sin brug af lokale ingredienser og traditionelle bryggeteknikker, hvilket sikrer en autentisk smagsoplevelse i hver eneste flaske. Amarcords øl er blevet anerkendt internationalt for deres kvalitet og innovation, og de fortsætter med at imponere ølentuisiaster verden over.
Indhold: 4 x 50 cl
1 x Amarcord Gradisca er en Premium Lager på 5,2% abv. Smager som en klassisk lagerøl med en god balance af malt og humle. Af mere unikke elementer er øllens toner af kiks og honning, som giver øllen et unikt og velsmagende præg. Øllen er selvfølgelig undergæret, og har en smuk strågul farve og flot hvidt skum. Aromaen er til den maltede og frugtige side. Gradisca er en frisk lager, som giver dig alt, hvad du kunne forvente af denne type øl. Lækker friskhed og let humlet eftersmag.
1 x Amarcord Midòna Bionda Doppio Malto er en overgæret Belgian Ale på 6,5% abv. Har lækre smagsnuancer af brændte nødder og karamel. Flot mørkegylden øl med hvidt cremet skum. Aromaen er maltet og frugtig. Øllen viser sine søde elementer flot frem i starten, hvor især karamel træder frem. I eftersmagen kommer der en behagelig bitterhed, som afrunder øllen på behagelig vis. Øllen er ikke pasteuriseret og eftergærer på flasken.
1 x Amarcord Volpina Rossa Doppio Malto er en overgæret Strong Ale på 6,5% ABV. Øllen har en dejlig maltet aroma med en lækker smag af brændte nødder, karamel og kiks. Smagen er krydret, som starter med en sødlig fornemmelse, der skifter til en let bitter karakter i eftersmagen. Lang og fyldig øl.
1 x Amarcord Tabachéra er en overgæret Belgian Strong Ale på 9%abv. Den ravfarvede øl har smagsnuancer af karamel med et let citruselement. Skummet er flot og cremet, og lægger sig pænt på toppen. Duften er dejlig maltet med en frugtagtig aroma. Øllen starter med en sødlig smag, der efterhånden åbner sin let bitre karakter. Øllet er ikke pasteuriseret og eftergærer i flasken.