
Benriach - The Original Ten - 10 års
”The Original Ten” udtrykker hele Benriachs karakter og signatur i en og samme dram. Whiskyen er modnet på tre fadtyper: Bourbonfade, Sherryfade og Virgin Oak, der skaber en whisky med mange aromalag af saftig frugt, honning og ristet eg. Alt sammen vævet ind i en subtil antydning af røg. Det er den perfekte introduktion til Benriach Speyside Single Malt. Farven er flot sommergylden, og i næsen fornemmes masser af frisk frugt, honning og ristet eg. I smagen kommer der noter af modne pærer, nektariner og en dejlig maltet sødme. I eftersmagen kommer der toner af mandler og lidt krydret vanilje med små toner af røg.
Indhold: 70 cl
Alkohol: 43 %