Muscat 1964

Normalpris 349,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.
  • Beskrivelse
  • Beskrivelse
  • Muscat 1964

    Damianitza blev grundlagt i 1940, lige inden Anden Verdenskrig satte Europa i brand. I over et halvt århundrede producerede man vin fra druer i de smukke områder nær Bulgariens sydlige grænse. Da det blev opkøbt i 1997, som en del af Bulgariens privatiseringsproces i kølvandet på kommunismen, gennemgik Damianitza en dramatisk modernisering. Bulgarerne fandt flere årtiers ragelse i én af husets nærmest glemte kældre, men gjorde også en noget mere interessant opdagelse, nemlig to store egetræsfade med vin på hhv. Muscat og den lokale, bulgarske Melnik.

    De er tilbage fra 1964 og skabt med et sukkerindhold på minimum 24 %. Efter så mange år, var gæringen stoppet og sukkeret faldet til bunds, mens ca. en tredjedel var forsvundet. Begge vine hedder Melnik, som refererer til den nærliggende by, hvor Damianitza Winery ligger. Og hvis du i øvrigt vil imponere venner med din viden om bulgarsk vin, så hedder druen faktisk Šhiroka Melnišhka på bulgarsk.
    Lys cognacfarve i glasset og med en aroma, der også rammer cognac-agtige toner med sødmefulde, dybe præg af sherry, portvin og tørrede figner. Sødmen bliver aldrig overdrevet, men forbliver i smuk balance og leder tankerne mod Sydspanien og klassisk Pedro Ximenez-sherry. En rund og velbalanceret vinoplevelse med masser af intensitet.

    Indhold: 37,5 cl

    Alkohol: 18 %