Smagning af Ron Cueva Rom på fredag - Tryk her



Krug Champagne Grand Cuvée 170´ Edition

Normalpris 2.399,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 2 på lager

Krug er uden tvivl et af verdens mest eksklusive Champagnehuse.
Domænet er beliggende i Champagne-regionen i det nordøstlige Frankrig, og blev grundlagt i 1843 af tyskeren Johann-Joseph Krug. Hans drøm var at lave den bedste af den bedste Champagne, som kunne frigives hvert år uanset de årlige variationer i klimaet. En drøm som helt klart er gået i opfyldelse den dag i dag.
Joseph Krugs filosofi, var at man ikke skulle opdele husets Champagne i hierarkier, og denne tankegang fastholder Krug i dag, hvor huset tilbyder syv forskellige Champagner, alle med deres helt eget udtryk, men uden at være opdelt i bestemte hierarkier.
I stedet er det antallet af Champagnen, der bestemmer prisfastsættelsen.

Selvom domænet i 1999 blev solgt til luksuskoncernen Louis Vuitton-Möet-Hennessy (LVMH), er det stadig et medlem af Krug familien, som leder Champagnehuset – nemlig Olivier Krug, som er den sjette generation af Krug familien. Dette sikrer at husets autenticitet lever videre, og at Krugs Champagne stadig bliver lavet efter grundlæggeren Johann-Joseph Krugs principper.

En forførende rig Champagne med en eksotisk karakter af honning, vinteræbler, kandiseret frugt og honningkagekrydderi samt ikke mindst hasselnødder, toast, og brunet sukker. Fyldig med perfekt integrerede bobler, og en herlig lang eftersmag. Mere fyldig end de fleste, og her i den 169. udgave med en lidt mere accentueret syre som tilfører vinen et lille ekstra gear. Bare luksus med luksus på!

Hver flaske Grande Cuvée er på flasken påført en ID-kode, og på krug.com kan koden indtastes hvorefter man kan få informationer om den flaske, man har i hånden.

Specifikationer

  Region: Frankrig, Champagne

  Vingård: Krug

  Drue: Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay

  Indhold: 75 cl 

  Alkohol: 12,5 %