MORS DAG Søndag 12 Maj - prikken over i’et til din mor, svigermor, mormor og farmor? ❤️🎁 Tryk her



Azienda Agricola Tamburini - Italo Chianti 2019

Normalpris 169,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 30 på lager

Rubinrød farve i glasset med brunlige/teglstensfarvede kant. Godt krydret næse med klassiske Chanti-noter at viol, røde frugter, syrlige kirsebær, teblade og et strejf af vanilje. Virkelig stofrig vin, der samtidig er elegant og med god tør eftersmag.

Tamburini-familiens landbrugshistorie går hele 5 generationer tilbage til slutningen af det 19. århundrede, hvor familiens kærlighed til vin- og olivendyrkning har dannet grundlag for deres daglige arbejde. I dag dækker gården over 50 hektar som alle er beliggende i det historiske centrum af Chianti i de toskanske bjerge i provinsen Firenze. Familiens produktion af vin og oliven er i dag kendte for deres høje kvalitet og traditionelle præg. Familien har investeret heftigt i vingården, kaldet ”Il Castelluccio”, samt i markerne, som er blevet trimmet. Der produceres kun vine på omkring 25 hektarer, men der er planer om at købe flere marker i de kommende år. Derudover har familien over 1000 oliventræer, hvor der produceres økologisk olivenolie. Porteføljen består i dag både af Chianti, Brunello, Super-Toscanere, Grappa og olivenolier.
Sangiovese kan være en svær drue at tøjle. Den kræver både en dygtig mand i marken og i produktionen. I dette tilfælde er det en dygtig kvinde, nemlig Emanuella Tamburini, der som femte generation står bag vinene i familiefirmaet. Hun var egentlig i gang med en uddannelse som jurist, men vin-genet var for stærkt og hun uddannede sig i stedet til ønolog. I 2002 overtog hun styretøjet og brød med familiens mere end hundrede år gamle tradition med at sælge husets uaftappede vine til andre vinfirmaer i regionen. Emanuela besluttede at tappe og markedsføre vinene selv i stedet for blot at videresælge til andre. Og man smager straks, at det var en god beslutning!

Specifikationer

  Region: Italien, Toscana, Chianti

  Vingård: Azienda Agricola Tamburini

  Drue: Sangiovese

  Indhold: 75 cl

  Alkohol: 14,5%