Private Label / Egen Import

Vi har skabt nogle Private Labels - disse kan findes i shoppen med et banner på: "Private Label" eller tryk her. 

Vi har skabt nogle "Private Labels" i samarbejde med nogle af de bedste producenter indenfor feltet. Vi har været med til at bestemme "retning" af smag og udtryk, så det er ikke noget vi selv brænder - så ingen fare for helbredet. 


Vi har også egen import fra flere forskellige distrikter og vinene fra disse kan findes i shoppen med et banner på:
"Egen Import" eller tryk på linkene herunder:

Weingut Becker-Steinhauer

Familien Becker-Steinahuer har siden 1700-tallet dyrket vin i Müllheim i Mosel.

Karsten og Ursula Becker beskæftiger sig med 6 forskellige druer inkl. Riesling, Chardonnay og Pinot Noir (Spätburgunder).

Der produceres ca. 45.000 flasker om året og af de bedste lokationer skal nævnes især Brauneberger Juffer - hvorfra der både produceres Spätlese og Auslese – samt Veldenzer Carlsberg og Zeltinger Schlossberg.

Filosofien hos Becker er, at når først druerne er høstet, så kan man ikke gøre meget mere ved vinen, så det altafgørende arbejde ligger ude på de stejle skråninger med vinstokkene. 

Champagne Thibaut-Charlot

Marie-Jo hedder kvinden bag denne fantastiske Champagne. Beliggende i den lille by Mutigny tæt ved byen Aÿ – i hvilken flere af de mest berømte Champagneproducenter ligger – producerer hun Champagne af meget høj kvalitet, men gør det i al ubemærkethed.

Alt hvad Marie-Jo producerer er Premier Cru Champagne og hendes indgangsniveau Brut og Demi-sec lagres i 3 år, hvor minimumskravet i Champagne faktisk kun er halvandet år. Hendes Brut Réservée og Brut Rosé lagres i 5 år og hendes top-cuvée Brut Hortense lagres i ikke mindre end 7 år! Alle hendes Champagner laves på Chardonnay og Pinot Noir. 

Weingut Querbach

Querbach-familien startede med vindyrkning i 1650 og er ”still going strong”. Filosofien er, at vinene først må komme på markedet, når de er klar til at blive drukket. Det afspejler sig blandt andet i, at de yngste vine oftest er 1-2 år ældre end andres. Men det betyder også, at man stadig sælger vine tilbage til årgang 2000. Både røde, hvide og Sekt. For at dårlig kork ikke skal ødelægge vinene, er alle vine lukket med kapsel.

Det er de flotte marker Lenchen og Doosberg i Oestrich,  Hasensprung i Winkel og Schönhell i Hallgarten der er fundamentet for vinen og Winegut Querbach bruger naturgær og spontangæring og lagrer sine vine på stål.