Domaine Albin Jacumin - Châteauneuf du Pape - AOC 2020

Normalpris 259,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Alle, som har gået gennem de snævre gyder i Chateauneuf du Pape, betages af byens charme og det stille liv i de små stenhuse. Det samme kan man sige om den bedste vin de tilbyder af samme navn, charmerende og lever et stille liv. Men man skal ikke tage fejl, er behovet lidt udover det sædvanlige og lejligheden sig byder, så er denne vin absolut et “best buy”, da priserne ikke er blevet helt så hysteriske som i Bordeaux og Bourgogne.

Domaine Albin Jacumain’s Chateauneuf du Pape lever op til de bedste producenter i byen og druerne kommer fra egne vinmarker, på det højtliggende plateau nord for byen. “Bois dauphin, Tresquois, Terres blanches, Brusquières, Pied de baud, Moulin à vent, Galliguières, Colombis, Marines, Cansaud, Serres”. Jordbunden består af kalksten og ler med runde sten. Efter afsluttet høst, sorteres druerne manuelt og efter 25 til 30 dages maceration i en temperaturreguleret betonbeholder, lagres 20% i barriques og halvmåne tønder og 80% i beton. Domaine Albin Jacumin er en moderne vingård, der med denne Chateauneuf du Pape har produceret en fremragende vin, hvor sjælden kompleksitet og fuldendt harmoni, går hånd i hånd.

I næsen er den indbydende med toner af røde frugter, blommer og figner. I munden, fyldig, frugtig og en harmonisk kompleksitet. Farven er dyb mørk rubinrød, med lilla toner.

Passer til alle kødretter, grillet lam og oksekød, ellers også til dansk julemad.

Specifikationer

  Region: Frankrig, Rhone Valley, Det sydlige Rhône, Châteauneuf-du-Pape

  Vingård: Domaine Albin Jacumin
  Drue: Mourvedre, Grenache, Cinsault, Syrah

  Indhold: 75 cl

  Alkohol: 15,5%