Domaine de L'Envol - Alsace Grand Cru Florimont 2020 - AOP

Normalpris 349,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

En flot og elegant Riesling lavet på druer fra Grand Cru marken Florimont. Druerne dyrkes 100% økologisk og biodynamisk i kalk- og lerholdig jordbund, som er med til at give vinen sit flotte, mineralske udtryk.

Duften er aromatisk med noter af hvide blomster, bergamot, stenfrugt og citrus skal. Smagen er flot afbalanceret med noter af appelsinblomst, citronskal, hvid fersken, bergamot og flint. Eftersmagen er lang med en udsøgt mineralsk finish. Perfekt som aperitif, på terrassen eller til retter som grill, pasta, fed fisk, risretter mm.

Domaine de l'Envol er beliggende i den smukke by Colmar i hjertet af Alsace; en region der skiftevis har været i franske og tyske hænder gennem historien. Den tyske indflydelse er tydelig i alt fra kultur til gastronomi - og vin. Domaine de l'Envol blev grundlagt i 2016 og har siden starten haft stærk fokus på terroir-baserede vine og arbejder med udgangspunkt i den stærkt varierende jordbund. Hermed anvendes naturlige produktionsprincipper for at opnå det reneste udtryk og bedst afspejling af terroir. Domaine de l'Envol er resultatet af sammenslutningen af to tidligere domæner. Husets vinmarker strækker sig over 21 hektarer og spænder over en radius på 15 kilometer rundt om vingården. Det giver familien mulighed for at arbejde med en række forskellige jordtyper og traditionelle druesorter i Alsace som Riesling, Sylvaner, Muscat og Gewürztraminer. Alle druer håndhøstes og spontangæres, med kun et strejf af svovl tilsat underaftapning. Alle vinmarker dyrkes ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Specifikationer

  Region: Frankrig, Alsace

  Vingård: Domaine de L'Envol 

  Drue: Riesling

  Indhold: 75 cl 

  Alkohol: 13%