Leder du efter de bedste lækkerier til påskebordet? Så er du landet det rette sted! Tjek her



Winegrowers of ARA - Herringbone Hills 2022

Normalpris 129,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 2 på lager

100 % Sauvignon Blanc, der er sprød og lækker. En meget spændende New Zealandsk hvidvin fra Marlborough-distriktet til en meget fornuftig pris, kvaliteten taget i betragtning. 

I duften er tropisk frugt, lime og citrus dominerende. Smagen er elegant med sprød og flot syre. En velafbalanceret vin.

Winegrowers of Ara, som blandt andet har produceret denne Saugvigning Blanc vin, består af en gruppe new zealandske vinproducenter, der i 2002 gik sammen om at etablere og opbygge et vineri, der kombinerede ny viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper. Området Ara ligger i det berømte Marlborough-distrikt, og vineriet har nu 420 ha marker, og råder over et område på over 1.600 ha jord, så der er basis for udvidelse i fremtiden.

Til at have det store overblik over dyrkningen af vinen og markerne og den efterfølgende vinproduktion har Winegrowers of Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux. Han har tidligere skabt betydelige resultater i New Zealand, så han kender landet og klimaet i forvejen. Klimaet er mildt med lange solrige dage, men natten er kølig, da der trækker nedkølede vinde ind fra havet. Det giver vinen en frisk syre og sprødhed, der er helt specielt for området. Jordbunden er en blanding af grus og ler, som giver god dræning og lagrer overskydende vand til tørre perioder.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der grænser op til Aras vinmarker. I midten af området løb i tidernes morgen en flod, der stadig ses tydeligt aftegnet i jordbunden. Med bakkeformationer på hver side af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster, som har været inspiration til navnet på denne vin. Sildebensbjergene ville man måske kalde den på dansk, men lad os bare holde fast i Herringbone Hills og bare nyde den skønne vin.

Serveres med stor succes til lys, mager fisk og skaldyr.

Specifikationer

  Region: New Zealand, Marlborough

  Vingård: Winegrowers of ARA

  Drue: Sauvignon Blanc

  Indhold: 75 cl 

  Alkohol: 12%