Glem alt om tunge, gærede og overmodne Valpolicella-vine. Med Case Vecie 2022 beviser det ikoniske vinhus Brigaldara, hvorfor klassisk Valpolicella Superiore lavet på friske druer kan være noget af det mest elegante, dynamiske og forførende rødvin, Italien har at byde på.
Dette er en enkeltmarksvin i absolut topklasse, født på den højtbeliggende "Case Vecie"-mark i Grezzana (450 meter over havets overflade). Den ekstreme højde og de kølige nætter giver vinen en uforlignelig friskhed og nerve, som man sjældent finder i lavlandet.
I glasset præsenterer vinen sig med en flot, klar rubinrød farve. Næsen er intens og sprængfyldt med aromaer af vilde kirsebær, hindbær og skovjordbær, flot flankeret af hvid peber, tørrede urter og et elegant, balsamisk strejf.
På ganen oplever du en fantastisk balance mellem saftig, rød frugtkoncentration og en sprød, levende syre. Tanninerne er silkebløde, men faste, hvilket giver vinen en flot struktur og en lang, krydret og mineralsk eftersmag. En vin med masser af energi og karakter!
Drue: Corvina, Corvinone, Rondinella
