MORS DAG Søndag 12 Maj - prikken over i’et til din mor, svigermor, mormor og farmor? ❤️🎁 Tryk her



Domaine de L'Envol - Bulles de Muscat - AOP

Normalpris 249,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 18 på lager

En mousserende vin lavet på Muscat med flot friskhed og frugt i sin karakter. Lavet på 100% økologiske og biodynamiske Muscat-druer. Druerne dyrkes i kalkrig jord, som er med til at give vinen sin delikate og friske karakter.

Vinen fremstår let gylden med en flot mousse i glasset. Duften er fyldt med noter af hvide blomster, citrusskal og æble. Smagen er frisk og kompleks på samme tid, med noter af citrusskal, røde æbler og kvæde. Eftersmagen er lang med en flot mineralsk finish. Perfekt som aperitif, på terrassen eller til fisk, skaldyr, grill, pasta, risretter mm.

Domaine de l'Envol er beliggende i den smukke by Colmar i hjertet af Alsace; en region der kiftevis har været i franske og tyske hænder gennem historien. Den tyske indflydelse er tydelig i alt fra kultur til gastronomi - og vin.Domaine de l'Envol blev grundlagt i 2016 og har siden starten haft stærk fokus på terroir-baserede vine og arbejder med udgangspunkt i den stærkt varierende jordbund. Hermed anvendes naturlige produktionsprincipper for at opnå det reneste udtryk og bedst afspejling af terroir. Domaine de l'Envol er resultatet af sammenslutningen af to tidligere domæner. Husets vinmarker strækker sig over 21 hektarer og spænder over en radius på 15 kilometer rundt om vingården. Det giver familien mulighed for at arbejde med en række forskellige jordtyper og traditionelle druesorter i Alsace som Riesling, Sylvaner, Muscat og Gewürztraminer. Alle druer håndhøstes og spontangæres, med kun et strejf af svovl tilsat underaftapning. Alle vinmarker dyrkes ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Specifikationer

  Region: Frankrig, Alsace

  Vingård: Domaine de L'Envol 

  Drue: Muscat

  Indhold: 75 cl 

  Alkohol: 12%