Dominique Piron - Fleurie - Cru du Beaujolais 2020

Normalpris 189,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 19 på lager

I 2020 trak Dominique Piron, aka. Mr. Morgon, sig tilbage fra den officielle ejerrolle for at hellige sig viticulturen på Domaines Dominique Piron.
Samtidig har Dominique's gode ven, direktør og medejer, Julien Révillon, overtaget ejerskabet 100 % i firmaet.
I samme øjemed valgte Julien at ændre navnet til Maison Piron.

Elegante og intense vine med tydeligt terroir udtryk Filosofien for Maison Piron er i bund og grund som den også altid har været under Dominique: De arbejder med én enkelt drue, Gamay, der når den dyrkes og vinificeres med omhu er en fantastisk drue, der evner at udtrykke sit terroir i en blød og intenst frugtmættet stil. Der arbejdes med en bred vifte af lokale, og meget individuelle terroirs af høj kvalitet. Alt arbejdet i markerne sker med respekt for naturen, idet målet er sunde og perfekt modne druer. Der høstes pr. håndkraft, druerne selekteres ad to omgange, i marken og ved ankomsten til kældrene. Vinifikationen sker med et absolut minimum af intervention, idet målet er, at hver enkelt vin skal have et tydeligt terroirudtryk, rundhed, præcision og renhed i aromaerne.

Maison Piron søger vine med karakter, personlighed og elegance. Fleurie i topklasse fra mere end 50 år gamle vinstokke Også Pirons Fleurie fremstilles af Gamay druer fra vinstokke, der er mere end 50 år gamle. Dominique gærer i op mod 15 dage - nok til at sikre vinen den fornødne struktur, uden at det går ud over Fleuries vigtigste force, frugten og finessen.

Resultatet er en Fleurie lige efter bogen. Intens, silkeagtig og med en lækker blomstrende frugt og en fin underliggende koncentration og struktur. Superb!

Specifikationer

  Region: Frankrig, Beaujolais, 

  Vingård: Dominique Piron / Maison Piron

  Drue: Gamay

  Indhold: 75 cl

  Alkohol: 14%