Gul med gyldne skær og en aroma af abrikos, marmelade, jasmin og kastanje honning. Super blød og med en behagelig syre.
Navnet på Tormarescas dessertvin vækker billedet af det behageligt varme klima i Apulien og de gyldne farver i dets landskab badet i sollys. Moscato er en af de mest værdsatte druesorter i Apulien på grund af dens naturlige sødme og dens karakteristiske aroma, der giver mulighed for fremstilling af fantastiske hvidvine med gyldne nuancer. Perfekt at servere med mandelbaserede desserter, kager og endda søde krydrede oste.
Vito Palumbo var et af de unge mennesker i den nye generation. Da han voksede op i den vinfamilie, som igennem flere generationer havde ejet Tormaresca, var han fra barnsben med i vinmarkerne og kælderen. Også ved bordet, da familien valgte at sælge til Antinori-familien, var han med. Beslutningen var simpel, for med Antinori kom en viden og pengepung, som kunne finansiere en kvalitativ rejse, familiens egen sparekassebog ikke kunne.
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.
Det er netop her, Tormaresca skiller sig ud, på samme måde som for eksempel Chat Sauvage og Montrose gør det. Man har råd til at investere i noget, der kan være en underskudsforretning mange år frem, for først at hæve kvaliteten og gradvist - og langt fremme i tiden - prisen.
I dag er Vito regionens måske stærkeste stemme, konstant kommunikerende om regionens identitet og nødvendigheden af at hæve kvaliteten til hidtil uanede højder. Årsagen til at han har fået taletiden er, at man på Tormeresca har formået at sætte ord bag handling og derved skabt en af Syditaliens højst ratede vingårde.
Indhold: 37,5 cl
Alkohol: 10 %