Vinen har en flot, lysgylden farve, og duften er meget aromatisk med komplekse nuancer af friske mandler, hasselnødder, vilde blomster, ferskner og friskkværnet smør. I smagen har vinen en god fedme og lækre nuancer af modne citrusfrugter, mirabeller og passionsfrugter.
Man fornemmer en god mineralitet, og som altid for hvidvinene fra Philippe Bouzereau, er det friskheden og præcisionen, der vinder til sidst. Vinen egner sig fint til fx forretter med skaldyr, grøntsager og salater samt klassiske fiske- og skaldyrsretter. Brug den også til fjerkræ eller kalv i lyse saucer.
