Gå til produktoplysninger
1 af 1

Scout by Leo

Scout - Chardonnay - Artemis Vineyard

Scout - Chardonnay - Artemis Vineyard

Normalpris 199,00 kr
Normalpris Udsalgspris 199,00 kr
Vin Kup Udsolgt
✓ 24 på lager
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal

Secure Checkout With

Apple Pay Google Pay Maestro Mastercard Visa
Se komplette oplysninger

Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme kendskab til området og dets kvalitetsorienterede producenter har han, i samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fået mulighed for at udvælge de helt rigtige druer og efterfølgende lavet vinen, så den matcher en veldefineret smagsprofil, der er målrettet den gode gastronomi og det danske marked.

Vinen er lavet 100% på Chardonnay-druer, som er håndplukkede i Artemis Vineyard (”single vineyard”- 2,4 ha.), der er perfekt beliggende i den køligste del af Dry Creek Valley (Sonoma County). Dalen fungerer nærmest som en tragt, der transporterer kølig luft og morgentåge fra den nærliggende Russian River, hvilket medfører at området har kølige nætter og morgener – perfekte forhold til udvikling af ekstra aroma og friskhed i druerne.

Efter en skånsom presning af de perfekt modnede druer blev gæringen foretaget i 4-8 år gamle, franske egetræsfade ved hjælp af druernes egne gærstammer. Den efterfølgende malolaktiske gæring gennemførtes spontant. Vinen hvilede herefter i fadene på sit ”lie” (bundfald) i 9 måneder, inden den blev aftappet ufiltreret – en behandling der tog sigte på at fremme kompleksiteten og aromastofferne mest muligt.

Vinen har en flot, klar og lysgylden farve med et let grønligt skær. Duften byder på en intens palet af fuldmodne frugter – sprøde og friske æbler, saftige pærer og et diskret og delikat ”touch” af fersken. Smagen er ren, frisk og fyldig med en subtil, nøddeagtig note og en forfriskende og harmonisk syre. En helt igennem vellavet og charmerende vin der passer perfekt til den umiddelbare og blotte nydelse eller til en bred vifte af fiske – og skaldyrsretter foruden lyse kødretter. Serveres ved 8-10 °C.