Tenuta delle Terre Nere - Etna Bianco 2021

Normalpris 219,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vi har 13 på lager

En af Italiens store vinpersonligheder, Marco de Grazia har sammen med sin bror Sebastiano købt ca. 30 ha jord på den særdeles aktive vulkan Etnas nordlige skråninger. 23 ha er udlagt til vin og det er planlagt at udvide vindyrkningsarealet til i alt 30-32 ha. Ejendommen råder over nogle af Europas højest beliggende vinmarker, der ligger mellem 600-1000 moh.

Det betyder ganske dramatiske døgnvariationer i temperaturen, hvilket er med til at give vinene et stort særpræg og en overraskende kølighed i udtrykket. 

Som det er tilfældet hos alle topproducenter er der stort fokus på arbejdet i marken og ejendommen er certified organic fra og med årgang 2008.

Etna Bianco er fremstillet første gang i årgang 2005 og er et ”vineyard blend”, dvs en blanding af hvad der nu engang står på markerne. Den kommer fra 25-60 år gamle planter fra ejendommens forskellige besiddelser og den er et regulært sammensurium af lokale druesorter. Der har på Etna været tradition for at blande lidt hvide druer sammen med de blå til fremstillingen af de røde vine, en praksis Marco de Grazia ikke ønskede at fortsætte og herved var denne vin født. Det er en fascinerende, primærfrugtig hvidvin, der med sin udtalte og distinkte mineralitet udtrykker et højtliggende vulkansk territorio, der blandt andet sætter sig igennem med en næsten flinterøgsagtig note. Vinen er konciperet uden brug af træ, for ikke at maskere vinens stedslighedskarakter og bevare dens læskende friskhed.

Specifikationer

  Region: Italien, Sicilien

  Vingård: Tenuta delle Terre Nere

  Drue: Insolia, Carricante

  Indhold: 75 cl

  Alkohol: 12,5 %