Jean Vesselle
Le Petit Clos - 2011 Grand Cru Bouzy - Jean Vesselle
Le Petit Clos - 2011 Grand Cru Bouzy - Jean Vesselle
Secure Checkout With
Champagne Brut Le Petit Clos - 2011 Grand Cru Bouzy fra Jean Vesselle kommer i den fineste trækasse.
Herlig Champagne lavet på 100 % Pinot Noir.
I forhold til de adskillige millioner flasker, som de store champagnefirmaer producerer årligt, må Champagne Jean Vesselles årlige produktion på ca. 100.000 flasker siges at være i den mere beskedne ende. Lidt kan som bekendt være meget godt, og blandt champagneproducenterne og champagnekendere i øvrigt anses familieforetagendet Jean Vesselle for at være en af de mest kompetente ”Récoltants-manipulants” – en producent som selv vinificerer de druer, man producerer, og ikke blot sælger dem videre til et større champagnefirma.
Beliggende i byen Bouzy, som især er kendt for den gode kvalitet af Pinot Noir-druen, var Jean Vesselle op til begyndelsen af det 20. årh. mest kendt for at producere fremragende rødvine på Pinot Noir, mens de øvrige druer, Chardonnay og Pinot Meunier, blev solgt videre til store producenter.
Som mange andre producenter i Champagne oplevede Vesselle, at alle de vinmarker, som ikke var blevet ødelagt af vinlusen Phylloxera i slutningen af 1800-tallet, i stedet blev udslettet af Første Verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarkerne i 1921, men den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge druerne, så Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave champagne. Jean Vesselles far fortsatte produktionen af champagne, men solgte dog ca. 30-60% af druerne, og først da Jean overtog firmaet, blev det besluttet at anvende hele drueproduktionen selv, hvilket man har gjort lige siden.
Siden Jean Vesselles død i midten af 1990’erne har datteren, Delphine og hendes mand, David, stået ved roret. Med stor dygtighed har de sammen udviklet Champagne Jean Vesselle, og deres champagner nyder stor anseelse i brede kredse og er samtidig ”value for money”. Firmaets nuværende 15 ha. vinmarker er udelukkende beplantede med Pinot Noir (90%) og Chardonnay.
Specifikationer
Share
