Marqués de Toledo Brut er lavet på 80% Airén, 15% Verdejo og 5% Chardonnay. Airén er en meget gammel druesort fra Spanien, hvor den længe var landets mest dyrkede hvidvinsdrue, f.eks. i Valdepenas og La Mancha. Dens aromatiske og charmerende karakter har medvirket til, at den i dag har opnået en fornyet interesse, da den nemlig har vist sig at være fremragende til produktion af mousserende vine.
Efter produktionen af ”vin de base” foregår andengæringen på tryktank via Charmat/Cuve close-metoden, og efter endt gæring bliver vinen modnet yderligere i nogle måneder.
Farven er flot, blank og lysgylden, og vinen har liflige og vedvarende bobler. I duften finder man friske nuancer af citrus og delikate florale noter. Smagen er sprød, frisk og ren, og en elegant frugtsødme supplerer på harmonisk vis en meget behagelig og tør finish. Perfekt ved ca. 8 °C som aperitif, til reception eller til forretter med f.eks. skaldyr eller fisk.
